Mange får at vide, at rustfri skruer til terrasse er det eneste, de skal huske. Det råd er for tyndt. En pose med ordet rustfri på etiketten siger ikke, om skruen tåler eg, salt luft eller en almindelig have i trykimprægneret fyr. Jeg står ofte ved en terrasse, hvor den første sæson allerede har sat mørke striber omkring hullerne, fordi valget blev truffet ved hylden og ikke ved brædderne.
Læs med, så du kan skelne A2 fra A4, ramme strøen med den rigtige længde og skrue, uden at veddet flækker eller samler vand.
Mange tror, at rustfri skruer altid er nok
En pose mærket rustfri fortæller ikke, om skruen passer til terrassen. Jeg vælger ud fra tre ting: træsort, placering og hvordan brættet skal monteres. Det er sådan, du undgår at købe skruer, der ikke passer til forholdene.
Regn, kondens, frost og sol belaster træterrassen året rundt. Pletter omkring skruerne kan komme af en reaktion mellem metal og træ. De kan også skyldes, at skruens hoved er sunket for dybt og efterlader en fordybning, hvor vand samler sig. Vælg derfor skruen, før du går i gang, ikke som det sidste punkt på indkøbslisten.
I danske haver står terrasser ofte fugtigt gennem store dele af året. Skruevalg og montage skal passe til både brædder og underkonstruktion. Bygma beskriver, hvordan skiftende vejr gør det vigtigt at vælge skruer til træet og konstruktionen.
Før du lægger en pose i kurven, skal du kunne svare på tre spørgsmål:
- Kvalitet: Passer den til træet og stedet, eller kræver forholdene en syrefast skrue?
- Længde: Går skruen ordentligt ned i strøen, uden at hovedet synker for dybt?
- Arbejdsgang: Skal du forbore, og hvordan undgår du at spænde skruen for hårdt?
Min anbefaling er enkel: Find først ud af, hvilken træsort du bruger, og hvor terrassen står. Sammenlign derefter priser på de skruer, der passer. Den billigere skrue kan være nok til en terrasse i almindelig havejord, men ikke hvis træet eller placeringen kræver mere modstandsdygtigt stål. Et forkert valg kan give misfarvninger, løse brædder og ekstra arbejde.
Jeg bruger samme rækkefølge på terrasser i byen og i villahaver. Når træ, sted og montage er afklaret, bliver valget enkelt.
Forskellen på A2 og A4 til terrassen
A2 er almindeligt rustfrit stål. A4 er den syrefaste kvalitet med højere modstand mod korrosion. De ligner hinanden i posen. De opfører sig ikke ens, når træets syre eller salt luft får fat.
Tænk på det som overtøj. A2 er frakken, der klarer et almindeligt regnvejr i haven. A4 er den, der også skal tåle salt og syre. Du tager ikke regnfrakken med ud i en saltstorm, og du behøver ikke den tunge jakke til en tør villahave.
Hvornår den billigere skrue er nok
A2 er et fornuftigt valg til en almindelig dansk have i trykimprægneret træ, væk fra kyst, pool og træ med meget garvesyre. BygTek beskriver, at A2 ikke er syrefast, og at garvesyre kan give misfarvninger eller rustlignende striber.
A4 er det trygge valg, når mindst ét af disse forhold gælder:
- Kyst og salt luft: saltet bliver siddende på metallet, også når brættet ser tørt ud.
- Pool og tilsvarende miljø: klor og konstant fugt er hårdere end almindelig havejord.
- Træ med meget garvesyre: syren angriber det svagere stål og trækker mørke spor ned ad brættet.
Den dyreste skrue skal ikke i hver eneste have. Forkert kvalitet giver derimod pletter, knækkede hoveder og reparationer, hvor brædderne skal af igen.
Skørt stål kræver rolig hånd
Bolius fremhæver, at skruer af rustfrit stål er mere skøre og lettere kan drejes over end almindelige stålskruer. Det gælder både A2 og A4. Lavt moment og en bit, der sidder rent i kærven, hører med til materialevalget. En slidt bit og en maskine på fuldt tryk knækker hovedet, før gevindet har gjort sit arbejde.
Spørg dig selv, om terrassen ligner et almindeligt haveprojekt. Gør den det, er A2 ofte nok. Ligner den kyst, pool eller syrerigt træ, så er A4 ikke luksus. Det er den skrue, der stadig sidder pænt om fem sæsoner.
Længde, gevind og hoved der passer
En rustfri skrue holder ikke bedre, fordi du vælger den længste. Vælg længden efter brættets tykkelse og strøens højde, så gevindet får ordentligt fat i underlaget. Skru ikke hovedet ned i brættet for at få plads til en skrue, der er for lang, eller rette op på en strø, der ligger forkert.
I danske terrasseprojekter ser jeg blandt andet 4,2 x 55 mm, 4,8 x 75 mm og 5,5 x 60 mm. En pakke kan indeholde 1.500 skruer i 4,2 mm x 56 mm, mens andre pakker rummer 170, 200 eller 800 styk. Brug pakkens indhold til at sammenligne mængder, ikke til at gætte dit forbrug.
Vælg gevind og hoved til opgaven
Gevindet skal bide i strøen, ikke kun i terrassebrættet. Hvis for lidt gevind går ned i underlaget, kan brættet løfte sig, når træet arbejder. Tjek derfor både brættets tykkelse og den del af skruen, der skal have fat i strøen.
På en gangflade vælger jeg et undersænket hoved, så det ligger plant med brættet. Stop, når hovedet er plant. Presser du det længere ned, knuser du veddet omkring kærven og kan efterlade en fordybning, hvor vand samler sig.
Tæl fastgørelserne, før du køber
Terrassens mål og opbygning afgør, hvor mange skruer du skal bruge. Brættets bredde, afstanden mellem strøerne og fastgørelsen ved hvert kryds tæller med. Flere strøer betyder flere fastgørelsespunkter, mens brede brædder typisk kræver færre rækker skruer end smalle.
- Mål brættet og strøen. Brættets tykkelse og strøens højde viser, om skruelængden passer.
- Tæl fastgørelser ved hver understøtning. Regn som udgangspunkt med to skruer ved hvert kryds, medmindre brættet er meget smalt.
- Køb lidt ekstra. Skæve snit, tilpasning og skruer, der går til, kræver plads i beregningen.
Mål også strøafstanden, før du bestiller. Den påvirker både antallet af skruer og, hvor underlaget ligger under brædderne. Se vejledningen om strøer og underkonstruktion til terrassen, og brug den faktiske opbygning til at vælge længden. En længde valgt uden mål bliver et gæt.
Træsort og placering ændrer skruevalget
A2 og A4 bliver først et valg, når du ved, hvilket træ der ligger, og hvor terrassen står. Samme skrue er ikke lige god i imprægneret fyr, eg, ipé og varmebehandlet træ.
Teknologisk Institut fremhæver, at befæstigelser ikke må reagere med træets indholdsstoffer, og at rustfrit eller syrefast stål kan være nødvendigt ved bestemte træarter og behandlinger. Risikoen stiger ved havvand, jordkontakt, ferskvand og konstruktioner, der bliver våde igen og igen uden at kunne tørre.
Fire terrasser, fire svar
Trykimprægneret fyr i en lukket have har normalt det laveste korrosionsbehov af de fire. Her er A2 ofte den skrue, jeg ville købe, hvis terrassen kan tørre, og der ikke er jordkontakt.
Eg er et andet regnestykke. Garvesyre er træets egen syre. Den kan angribe almindelige stålskruer og give sorte misfarvninger omkring hullerne. Her er syrefast stål det relevante valg, ikke et pænt ekstra.
Ipé og andet hårdttræ stiller krav til både stål og arbejdsgang. Brættet er tæt, og skruen skal igennem uden at flække kanten. Forboring hører med, også når stålkvaliteten er rigtig.
Varmebehandlet træ og kyst trækker samme vej. Varmebehandlet træ kan fremme rust på almindelige søm og skruer, og Træ.dk anbefaler derfor rustfri befæstelse til den type. En terrasse tæt på havet lægger salt oveni. Jordkontakt og en konstruktion, der ikke kan tørre, er samme klasse af problem. Her vælger jeg A4.
Fire afklaringer, før posen vælges. Træart. Afstand til havet. Om konstruktionen kan tørre. Om der er jordkontakt.
Træsorten styrer mere end skruen. Brættets bevægelse, fuge og udseende hænger sammen med det valg, og det kan du gå videre med under træ til terrasse. Skruekvaliteten kan ikke redde et bræt, der er valgt til et andet klima end det, terrassen står i.
Montage uden revner og vandlommer
En rigtig skrue kan ødelægge brættet, hvis den monteres forkert. Jeg ser revner langs kanten og mørke render ved hovedet, hvor stålet egentlig var i orden. Fejlen sad i hånden og i maskinen.
Træ.dk beskriver, at forboring mindsker risikoen for revner og flæk, og at skruehoveder ikke bør køres så dybt, at veddet knuses. Knusninger letter vandets indtrængning. Det er ikke en skønhedsfejl. Det er en fugtlomme lige der, hvor metal og træ mødes.
Sådan skruer jeg et bræt fast
Forboring kommer først i hårdt træ som ipé og altid tæt på kanten. Et blødt, imprægneret bræt med en skrue, der har skærespids, kan ofte undvære hullet midt på brættet. Tæt på enden borer jeg alligevel. Flæk starter i kanten, ikke midt på fladen.
Skruen sættes i, til hovedet ligger plant med overfladen. Stopper du for tidligt, står hovedet op og samler snavs. Kører du videre, presses veddet sammen. Den fordybning holder vand, også når resten af brættet er tørt.
Skruen skal normalt kun fastholde ét bræt. Træet skal kunne optage og afgive fugt uden at blive låst til naboen eller trukket skævt ned i strøen. I dansk vejr med regn, frost, sol og tørre perioder bevæger brættet sig. Et låst bræt flækker, eller det trækker skruen løs.
Moment og kontrol
Rustfrit stål knækker lettere, hvis maskinen presser på. Sæt momentet lavt, og brug en bit, der passer til kærven. Skifter bitten mellem brædderne, er den slidt. Så stopper jeg, før næste hoved ryger.
BYG-ERFA advarer generelt mod forkerte skruer ved træmontage og understreger, at skrueegenskaber og monteringsforhold har betydning for brudrisiko. Min kontrol er enkel. Plant hoved. Intet knust træ. Et bræt, der stadig kan arbejde.
Fugen hører med i det billede. Ligger brædderne for tæt, kan vandet ikke væk, og træet har ingen plads at arbejde på. Den afstand gennemgår jeg under afstand mellem terrassebrædder. En korrekt skrue i en for smal fuge løser ikke fugten.
Sådan vælger jeg rustfri skruer til terrasse
Når jeg projekterer en terrasse, låser jeg ikke skruen som det første. Jeg låser de forhold, skruen skal leve i.
Først træsort, brættykkelse og strøafstand. Derefter afstand til kyst, og om konstruktionen kan tørre, eller om den står med jordkontakt og bliver ved med at være våd. Først da vælger jeg kvalitet, længde og antal. Gør jeg det i omvendt rækkefølge, ender jeg med en pose, der ser billig ud og passer dårligt.
Forbruget er en kontrol, ikke en lov
Et producenteksempel angiver cirka 35 terrasseskruer pr. kvadratmeter for en bestemt skrue. Tallet afhænger af bræddernes bredde, strøernes afstand og fastgørelse ved hver understøtning. For en terrasse på 20 kvadratmeter svarer det til omkring 700 skruer, før der lægges ekstra til tilpasning, fejlboringer og udskiftning, som producentens eget eksempel viser.
Jeg bruger tallet som kontrol, ikke som facit. Passer dine brædder og din strøafstand ikke til det eksempel, tæller jeg krydsene i stedet. Hellere et samlet forbrug end den billigste pakke, der tilfældigvis stod forrest.
Jeg ser også på, om skruen er egnet til den konkrete udendørs brug. En skrue, der er rustfri på papiret, men ikke tænkt til det træ og det miljø, du har, er den forkerte besparelse.
Når opgaven ikke skal klares alene
Hos Tømrermester Anders Terp er det mig, der både regner og skruer. Du får direkte kontakt med den tømrer, der udfører arbejdet, på Frederiksberg og på de terrasser, jeg tager. Vil du se, hvordan en færdig flade kan se ud, før skruerne bestilles, så kig på træterrasser.
Befæstelse skal også passe, når arbejdet rykker indenfor. På gulve og gulvvarme er det samme princip. Skruen eller clipsen skal følge konstruktionen, ikke omvendt. Terrassen her bliver ikke et gulvprojekt af den grund. Pointen er, at jeg regner fastgørelsen med fra starten, uanset om fladen ligger ude eller inde.
Næste skridt når skruerne skal holde
Rustpletter, løse brædder og knækkede hoveder kommer næsten altid af et valg, der blev truffet for tidligt. Du kan fange det i byggemarkedet, eller du kan sende de tre kontroller til mig, før første bræt skrues fast.
- Stål: er det A2 eller A4 i forhold til træsort og sted, ikke kun i forhold til ordet på posen.
- Længde: når gevindet ned i strøen, og kan hovedet ligge plant, uden at veddet knuses.
- Arbejdsgang: er forboring og lavt moment tænkt ind, før maskinen starter, især i hårdt træ og tæt på kanten.
Kan du svare ja på alle tre, kan du tælle skruerne selv og bestille med ekstra til spild. Mangler du et af svarene, så lad være med at gætte i gangen mellem hylderne. Et forkert parti er dyrere end en time brugt på at regne terrassen igennem.
Jeg er den lokale tømrerpartner på Frederiksberg. Du taler med mig, og det er mig, der udfører arbejdet. Trygheden sidder i, at træ, sted og skrue bliver afklaret, før noget bliver skruet fast.
Prøv en af vores prisberegnere herunder, og læg målene ind i prisberegneren til træterrasse. Så har du et konkret næste skridt, uanset om du vil tælle skruerne selv eller have mig til at regne terrassen igennem.